Til at holde bøjlen ren.
En god mundhygiejne er vigtigere end nogensinde, når du har bøjle på. Mad har flere steder at gemme sig og sætte sig fast end normalt. Derfor må du være grundig med tandbørstningen for at undgå dårlig ånde, tandkødsbetændelse, misfarvning af tænderne og caries. Hvis du er flittig med rengøringen af tænderne vil du opleve bedre resultater og en kortere behandlingstid.
Under en tandregulering skal der bruges flere hjælpemidler end normalt og det er mere tidskrævende. Men vær tålmodig! Det kan godt svare sig, for efter endt behandling vil dit smil tage sig bedre ud uden hvide pletter eller sorte cariesangreb.
Her er 10 gode råd til god mundhygiejne
1. Børst en tand ad gangen. Tag tid til hver enkelt tand, mindst 10 sekunder, og vær ekstra opmærksom på de steder, hvor dine tænder og bøjlen mødes.
Børst det øverste af dine tænder og bøjle, mens du vinkler tandbørstens hovede nedad. Børst det nederste af dine tænder og bøjle, mens du vinkler tandbørstens hovede opad. Vær opmærksom på tandkødsranden og det sted hvor bøjlen er limet på tanden.
2. Børst hele tanden. Selvom forsiden af tanden er den side, du ser, så er det lige så vigtigt at børste bagsiden og tyggefladerne.
3. 1: Spis, 2: børst. Mens du får rettet dine tænder er det vigtigt, at du børster tænder efter hvert måltid. Madrester kan sætte sig fast i bøjlen og mellem bøjlen og tænderne. Disse rester af mad og bakterierne i din mund øger risikoen for cariesangreb. Hvis du ikke kan komme til at børste tænder efter maden, så sørg for at skylle munden grundigt i vand.
Vær beredt! - som en spejder. Gør det til en vane, at du altid har tandbørste, tandpasta og tandtråd med dig. Uanset hvor du skal hen. Ligesom din pung eller mobilen.
4. Hvis du har elastikker på din bøjle, så fjern dem, mens du spiser og børster tænder.
5. Fluor hjælper dig med at forhindre huller. Brug derfor tandpasta med fluor.
6. Brug den solo tandbørste, du fik, da du fik bøjlen på. Det er en tandbørste med et lille hovede, som kan nå de steder på tænder og bøjle, hvor din normale tandbørste ikke kan nå.
7. Vi anbefaler, at du bruger SuperFloss, som er en tandtråd, som er god til både store og små mellemrum mellem tænderne og som er let at bruge.
8. Dit job! Det er dit ansvar at at passe dine tænder og rengøre dem hver dag. Men sørg for, at du kommer til din tandlæge til regelmæssige eftersyn.
9. El-tandbørsten er din ven! Hvis du ikke har en, så anbefaler vi, at du anskaffer dig en. Den er en stor hjælp i arbejdet med at holde en god mundhygiejne. Vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige model til dig.
10. Børst dit tandkød. Vigtigt: Vær sikker på, at du har børstet langs tandkødsranden. Det er vigtigt, at du holder dette område helt rent, da det er her tandkødsbetændelse opstår.