Mange års erfaring med tandregulering af både børn og voksne
Vores første prioritet er at give dig tandregulering og behandling af højeste kvalitet i et professionelt miljø og i venlige og trygge omgivelser.
Patienter har forskellige behov, og vi ønsker at give en imødekommende og kompetent modtagelse af hver enkelt, som kommer ind ad vores dør.
Specialtandlægen og personalet er engagerede i at hjælpe dig til at få det smil, du ønsker og fortjener - et sundt, smukt smil.
Specialuddannede til tandregulering
Allan Derry er uddannet som tandlæge på Northwestern University Dental School i Chicago, USA. Han valgte derefter at tage til Skandinavien, hvor han først arbejdede i børnetandplejen i Trondheim, Norge og derefter blev lektor på Tandlægehøjskolen i Århus, Danmark, hvor han underviste i 6 år.
Han videreuddannede sig til specialtandlæge på Universitet i Bergen, Norge, hvor han derefter tog sin ph.d.
Fra 1975 var han ansat som specialtandlæge ved den kommunale børnetandpleje i Frederikshavn, Danmark.
I 1980 åbnede han sin egen privatpraksis i Danmarksgade i Frederikshavn, Danmark.
Specialtandlægen har specialiseret sig i behandlinger, som omfatter kæbekirurgi og har gennem mange år haft samarbejde med Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og universitetshospitalerne i Aalborg og Odense.
Klinikkens team er uddannet specielt til at varetage arbejde på en specialtandlægeklinik.
Klinikassistenterne har først taget uddannelse hos en almindelig tandlæge, hvorefter de har gennemgået videreuddannelse for at specialisere sig til arbejdet hos en specialtandlæge. De har været på kurser både i Danmark og i udlandet, bl.a i USA.
Klinikken har egen teknikafdeling, som fremstiller den teknik og det ortodontiske apparatur, vi bruger i reguleringsbehandlingen af patienter.