Specialtandlæge Allan Derry

EFTER BEHANDLINGEN


Retention

Når du er færdig med din behandling og har fået bøjlerne af, begynder du på retentionen, som er en periode, hvor dine tænder skal fastholdes i deres nye placering.  De første to år af retentionen indkaldes du til kontrol hos specialtandlægen, efter 3 måneder, 6 måneder og efter et år. Her kontrollerer vi tandstillingen og biddet og sikrer, at alt er som det skal være.


Når dine bøjler tages af, er der altid en risiko for, at tænderne begynder at flytte sig igen. De har en virkelig god hukommelse og vil gerne tilbage til den plads, de kom fra. Derfor limer vi to tynde buer på bagsiden af dine tænder, så tænderne holdes på deres nye plads. Buerne kaldes retainere. Det gør vi, for at sikre, at behandlingens resultat bevares og at der ikke opstår problemer med dit nye smil.


I denne periode er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, du er usikker på eller er i tvivl.


Retentionsperioden på to år er en del af behandlingen og dine kontrolbesøg hos specialtandlægen er gratis for dig. 

Danmarksgade 3a  ·  9900 Frederikshavn  ·  Tlf. 98 43 13 00

Retainer, som holder tænderne på deres nye plads