You are at:

Menu

Stacks Image 52

Det er aldrig for sent at få rettet tænder!



Mange tror ikke, det er muligt for voksne at komme i behandling for tandstillingsfejl og -problemer. Men det er en mulighed, som flere og flere benytter sig af.

Det er anslået, at mere end halvdelen af den danske befolkning har dårligt sammenbid eller skæve tænder og kæber. Omfanget og typen af disse sammenbidsproblemer varierer og de giver forskellige problemer. 

Tandstillingsfejl bliver ikke bedre med alderen og problemerne bliver som regel værre og værre. Daglige hovedpiner, ømme tænder, muskelproblemer, nedslidte tænder og måske tab af tænder er nogle af de problemer, mennesker kan opleve.

Med alderen flytter tænderne sig og der kan opstå problemer for mennesker, som de ikke havde, da de var yngre. Mange af disse problemer kan afhjælpes med den rette behandling

Kosmetiske problemer


Der kan være kosmetiske grunde til, at mennesker ønsker at gå i behandling og få rettet deres tænder. De har måske lidt under “skæve” tænder hele deres liv eller de har oplevet, at tænderne har flyttet sig og de ikke længere har det smil, de ønsker sig.

Smilet og tænderne betyder meget for menneskers velbefindende og selvværd. Tandstillingen ændrer sig igennem livet og de små tandstillingsfejl, man har accepteret som barn bliver større og bliver et kosmetisk problem. Derfor opsøger flere og flere voksne en specialtandlæge med ønsket om hjælp.

Det som i første omgang er et kosmetisk problem, kan ofte give rent fysiske problemer som f.eks. paradontose eller ekstrem slitage.

Det er aldrig for sent


Alderen betyder ikke noget for, om du kan komme i behandling, men det er selvfølgelig bedst at få behandlet sine problemer så tidligt som muligt. Derfor må vi ofte sige til patienter: “Det var godt du kom - men du skulle have kommet for ti år siden.”

Hvis du har problemer eller ønsker omkring dine tænder, så er alderen ingen hindring for at begynde en tandregulering. Mange problemer og symptomer kan afhjælpes. Mulighederne for behandling er mange og du kan få et funktionelt og sundt, smukt smil.
 You are at: